CookiesDenne side anvender cookies til at analysere besøgendes trafik. Læs mere i vores privatlivspolitik

CPF 2025 Festival Center - Det Kongelige Teater, Gamle Scene

CPF 2025 Festival Center - Det Kongelige Teater, Gamle Scene

Bliv frivillig til Copenhagen Photo Festival 2025

Copenhagen Photo Festival rykker i år ind i hjertet af København – nærmere bestemt Det Kongelige Teaters Gamle Scene, som bliver festivalens pulserende centrum. Her kan du være med til at skabe en helt særlig atmosfære omkring fotografi, kunst og fællesskab, når vi åbner dørene for både publikum og kunstnere fra hele verden.

Som frivillig bliver du en vigtig del af den oplevelse, vi skaber for vores besøgende. Du er med, når vi udstiller værker af vores hovednavn Martin Parr, fire udvalgte soloartister og en kurateret Selectees-gruppe. Udstillingerne kredser om årets tema “Fremkaldelse – Into The Light” og Det Kongelige Teater danner samtidig rammen om talks, guidede tours og andre events.

Festivalen finder i år sted på tre forskellige lokationer, som hver har deres egen unikke karakter og stemning. Denne lokation – Gamle Scene – er festivalens hoved lokation og samlingspunkt. Du kan læse mere om de øvrige lokationer i deres egne eventbeskrivelser på portalen.

VÆKST Center på Refshaleøen: https://portal.kulturensfrivillige.dk/event/vaekst-center-refshaleoen-copenhagen-romb

Workshops og events på Lille Mølle: https://portal.kulturensfrivillige.dk/event/lille-molle-workshops-and-events-dspo

Som frivillig på vores Festivalcentrum kan du få opgaver som:

  • Produktionsassistent (opsætning og nedtagning af udstillinger og festivals kulissen)
  • Vært i info, billetsalg og merchandise
  • Udstillings- og eventvært i teatrets smukke rum

Hvorfor blive frivillig til CPF?

Copenhagen Photo Festival leder efter kreative, åbne og fællesskabsorienterede frivillige, der har lyst til at være en del af et passioneret, internationalt hold af fotografielskere – og være med til at skabe en fantastisk festival oplevelse for alle.

Vi værdsætter vores frivillige højt. Uden jer ville festivalen ikke være den samme!

Som frivillig får du en unik oplevelse, mulighed for at møde nye mennesker inden for foto- og kunstverdenen og blive en del af et internationalt netværk af engagerede kultur mennesker. Vi gør os umage for at skabe et frivilligmiljø, hvor fællesskab og gode oplevelser er i centrum.

Som tak for din indsats får du:

  • Forplejning på alle dine vagter

Hvis du tager 3 vagter eller flere får du også:

  • Fri adgang til alle festivalens åbningsdage, så du kan nyde oplevelsen, også når du ikke er på vagt
  • En goodiebag fyldt med særlige gaver og tilbud fra udvalgte sponsorer, der tager udgangspunkt i foto, kunst, kultur og events.

OBS! Vagterne er eksklusivt tilgængelige i vores CPF Volunteer gruppe frem til d. 1. Maj. Ønsker du at tilgå vagterne allerede nu, skal du melde dig ind i gruppen her: https://portal.kulturensfrivillige.dk/communities/cluimy7e40059c7iza38a6rij

Vi glæder os til at byde dig velkommen – og til at opleve Copenhagen Photo Festival sammen med dig!

© 2025 Kulturens Frivillige·Tjenestevilkår·Privatlivspolitik