CookiesDenne side anvender cookies til at analysere besøgendes trafik. Læs mere i vores privatlivspolitik

GUIDE: Den gode arrangørbeskrivelse

GUIDE: Den gode arrangørbeskrivelse

Den gode arrangørbeskrivelse

Når du er oprettet som arrangør, skal du oprette beskrivelser af din organisation, dine events og dine opgaver. Disse beskrivelser er din vigtigste kommunikationskanal til både nuværende og kommende frivillige, og de bør derfor være både attraktive og informative for platformens brugere. Beskrivelserne adskiller sig fra din publikumsrettede kommunikation og skal tydeliggøre værdien af at være frivillig fremfor at være publikum.

Tip: Af hensyn til vores mange forskellige frivillige anbefaler vi, at al kommunikation fremgår på både dansk og engelsk. I vores platform er der en indbygget AI-assisteret oversættelsesfunktion, så når du har uploadet det danske indhold kan denne anvendes til at oversætte din tekst, så det automatisk fremgår på den engelske version af platformen.
NB: Er det et krav, at man på en opgave taler enten dansk eller engelsk, skal det selvfølgelig fremgå tydeligt af din beskrivelse.

Den gode arrangørbeskrivelse

Alle events er arrangeret af en arrangørorganisation, som har sin egen permanente side på vores platform. Derfor er det en god idé at være omhyggelig med præsentationen af arrangørorganisationen. Vi har samlet nedenstående råd og vejledning til dig:

  • Et navn. Der er her tale om navnet på den organisation, der arrangerer et eller flere events. Hvis organisation og event har samme navn, så kan du f.eks. tydeliggøre dette i navnet. F.eks. “Foreningen Sommerfestival”, “Sommerfestivalens arrangørgruppe” el.lign.

  • Kort beskrivelse. Dette er en kort uddybende tekst om jeres arrangørorganisation. F.eks. “Arrangør af sommerfestivalen”, “Samler hvert år 15.000 gæster til Sommerfestivalen” el.lign. Vær opmærksom på, at der er en tegnbegrænsing på maks. 80 anslag.

  • Et logo. Gerne i en tydelig, letgenkendelig grafisk opsætning.

  • Et cover. Det vil sige et billede, der pryder jeres arrangørorganisations side. Det kan f.eks. være et billede fra et tidligere event, der illustrerer den stemning eller oplevelse, som den frivillige kan forvente.

  • Et ikon. Dvs. et mindre grafisk logo/billede.

  • Om os. En tekst, der uddyber hvem I er og hvad I laver. Denne kan f.eks. indeholde beskrivelser af jeres kerneaktiviteter, jeres formål med og værdier for frivillighed, en overordnet beskrivelse af, hvad I bruger frivillige til mv.

  • HUSK, at afslutte afsnittet “Om os” med at indsætte jeres kontaktoplysninger inkl. navn og titel på kontaktperson.

Når din præsentation er færdig er det tid til at oprette dit event.

© 2025 Nyborg Volunteers·Tjenestevilkår·Privatlivspolitik