Film i det fri med Platoon og Oppenheimer så taget letter på Moesgaard
Vil du hjælpe som venlig velkomstvært en aften eller to på taget af Moesgaard Museum til Aura Sommerbio?
Tidspunkt
Det foregår fredag d. 23. og lørdag d. 24. august. Vagten er i tidsrummet 17.00 til 21.00, hvor filmen starter. Fra kl. 17.00 til 17.30 er der info til frivillige og du har mulighed for at spise.
Fra kl. 17.30 starter vagten på de forskellige poster.
Godt at vide
Vi har tidligere år oplevet, at mange af publikum bestiller billetter, som de herefter ikke benytter. Derfor har vi måtte melde udsolgt - selvom der var flere pladser på taget.
Derfor har vi i år valgt at hegne området ind, og tage betaling på 25,- kr. fra publikum.
Opgaven
Da der nu er hegn og billetter, har vi brug for venlige og imødekommende værter, der kan byde velkommen og tjekke billetter ved ankomst til området.
Dette er hovedopgaven, men små ad hoc opgaver kan opstå alt afhængigt af vejret, da vi jo er udendørs.
Du skal huske fornuftigt fodtøj, og du skal være mobil da du kommer til at gå og stå meget.
Tag meget gerne din orange ReThinker-jakke på (Hvis du ikke har en jakke, så kan du låne en jakke ved at henvende dig til GeLinde)
Vi søger 8 frivillige til hver af de to aftener.
Film som vises
Fredag vises filmen Platoon
Lørdag vises filmen Oppenheimer
Kontakt – når du møder op:
Kontakt ved Moesgaard er René Spindler Ousen.
Du skal blot gå til Billet Tjek (Billetsalget) når du møder op, og herefter spørge efter René.
Send en mail til René Spindler Ousen på [email protected] hvis du har yderligere spørgsmål om
opgaven!
Hvad får jeg for det?
Du kan naturligvis se filmen – og Moesgaard tilbyder en To Go pose med en sandwich, en pose slik + sodavand, som kan nydes inden vagten starter eller hvis du vil vente til filmen starter.
Desuden håber vi at det bliver både en hyggelig og sjov aften med glade gæster på taget af Moesgaard😊
Du kan læse mere om arrangementet her: https://www.aura.dk/sommerbio