Aarhus Volume
Kulturforeningen Aarhus Volume er et hold af unge entreprenører, der skaber og faciliterer kulturevents, hovedsageligt indenfor musik. En kerneværdi som Aarhus Volume har arbejdet med og bygget sig selv op omkring fra dag et, er holdmentalitet og feel free to fuck up filosofien. Aarhus Volume har i dag et kontor med en håndfuld ansatte. Derudover består foreningen af et virvar af folk. Crew og alle de frivillige kræfter, er hele eksistensgrundlaget for foreningen.
Foreningen har fra sin start skubbet til grænserne for, hvad man kan udrette som ung kulturskaber. Aarhus Volume har stablet 50+ events på benene og leveret festival produktioner og scenedesigns til bl.a. SMUKFEST og SPOT festival. Derudover har foreningen gennem de sidste 5 år formået at deltage konstruktivt i den århusianske vækstlagscene og opkvalificeret dens mulighed for at få synlighed.