CookiesDenne side anvender cookies til at analysere besøgendes trafik. Læs mere i vores privatlivspolitik

Husrum Danmark

HUSRUM Aarhus er for dig, som er ung i alderen 16-30 år, og som føler dig ensom
AS
Anja StorkholmFrivilligkoordinator[email protected] · +45 25308856

Om

Fællesskab, gode oplevelser og nye venskaber: Hos HUSRUM tilbyder vi samtale- og netværksgrupper, sociale arrangementer og hjerteven til dig, som er ung, og som føler dig ensom og savner positive, rummelige fællesskaber at indgå i. HUSRUMs mål er, at ingen unge skal føle sig ensomme, og vi arbejder for at give dig gode sociale oplevelser og nye venskaber. I 2023 havde vi kontakt til 520 unge i vores tilbud, og flere end 125 gode frivillige, som alle står klar til at tage godt imod dig. HUSRUM Danmark har eksisteret i mere end 25 år. Projektet blev startet i 1990’erne og blev senere tilknyttet non-profitorganisationen Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Jysk Børneforsorg/Fredehjem er en paraplyforening for en lang række projekter og institutioner, der alle har sårbare børn og unge som deres målgruppe. Foreningen har mere end 100 år på bagen og flere end 200 sociale indsatser. Som en del af foreningen har HUSRUM altså et solidt bagland og stor ekspertise indenfor unge-området at trække på. Gennem Jysk Børneforsorg/Fredehjem er HUSRUM desuden en del af Folkebevægelsen mod ensomhed, som arbejder for at fremme fællesskaber i Danmark. HUSRUM Aarhus blev grundlagt i 1994 under navnet Café Lytten. HUSRUM Horsens har haft aktiviteter for unge siden 2015 som blev udviklet i MOVE og Klub MOVE. I 2020 blev MOVE og klub MOVE omdøbt til HUSRUM Horsens. I 2021 kom HUSRUM Silkeborg til. Siden da er udviklingen gået stærkt. I 2022 åbnede HUSRUM Viborg. Året efter i 2023 kom HUSRUM Randers til. De nyeste i HUSRUM Danmark er HUSRUM Esbjerg og HUSRUM Skanderborg som blev åbnet i 2024. Med vores mangeårige erfaring møder vi unge med en forståelse for ensomhedens mange facetter.
© 2025 ReThinker Aarhus·Tjenestevilkår·Privatlivspolitik